Show kkken og kantine midt i Kbenhavn

Show køkken og kantine midt i København

—  interiør · indretning · show køkken · slagter · egetræ · kantine · støbejern · rustikt design

Vores seneste indretning er dette flotte show-køkken hos Noridane Foods i indre København. Kontoret ligger i en fredet gammel bygning med en rustik og charmerende stemning i Frederiksstaden tæt på Amalienborg, Nyhavn og Skuespilshuset.
Vi overgav os fuldstændigt til de store rustikke bjælker og smukt patinerede plankegulve - og designet er derfor naturligt nok også meget rustikt.
Køkken og langborde er bygget af store olierede egeplanker som står flot til den grove og meget tykke beton bordplade.
Over langbordene hænger der store egestolper som bærer de mange flotte tungstenslamper (som selvfølgelig er LED efterligninger for at skåne miljøet ;-).
Mødelokalet i hjørnet af kantinen er opbygget af flotte vinduespaneler fra gulv til loft med rammer af råt upoleret støbejern. Fliserne på bagvæggen og det store gyldne tyrehoved understøtter slagterbutik-stilen og logoet med firmanavnet i guld hiver det hele i en mere sofistikeret 'turn-of-the-century-café-retning'.
Hovedtrækkene i designet har været messing, ubehandlet støbejern og rustikke egeplanker. Se flere indretningscases