Visuel identitet til Magisterforeningen

Visuel identitet til Magisterforeningen

—  logo · grafisk design · visuel identitet

En foreslået visuel identitet til Magisterforeningen, som er en af fagforeningerne for de universitetsuddannede i Danmark. Identitetsdesignet er baseret på en gennem-researchet kommunikationsplan udarbejdet på Den Grafiske Højskole (Mediehøjskolen).
Hovedfokus for kommunikationsplanen er at positionere Magisterforeningen som det økologiske, samfundsbevidste og emotionelle alternativ til konkurrenterne DJØF og IDA - de to nærmeste 'konkurrenter'.
Derfor er der valgt et stiliseret hjerte som logo. Hjertet er delt i to og er i stærke farver for at signalere følelser og viljen til faglig kamp.
Logotypografien er den rundede og pensels-tegnede serif-skrift Dolly fra Underware (ja, vi er fans!). Dolly er perfekt på grund af dens referencer til de humanistiske bogtrykker-skrifter - og akademikere og bøger passer jo som bekendt godt sammen. I identiteten bliver den brugt i Smallcaps for yderligere at henvise til bogdesign, men også for at give den her solide og pålidelige følelse, som man gerne skal have omkring sin fagforening.
Taglinen, 'Overskud til Fællsskab' opsummerer hele tanken bag identiteten og trumfer konkurrenten IDA's tagline 'viden der styrker'.
Udover den basale identitet og en grundig designguide, skulle vi også applikere identiteten ud på forskellige elementer som f.eks. et magasin, et website og en udstillingsstand.
Download den komplette designguide