Plakat til Europa-Huset

Plakat til Europa-Huset

—  illustration · plakat · grafisk design · eu

Vi har for nyligt vundet en plakat konkurrence udskrevet af Europa-Huset, som huser Europa-parlamentets informationskontor og Europa-kommisionens repræsentation i Danmark.
Konkurrence oplægget lød: "Du skal designe en plakat, som viser Europa-Husets funktion, og som illustrerer tankerne bag European Public Space (EPS). Du kan gøre brug af hvilken som helst teknik. Ordet Europa-Huset og udtrykket 'EU i øjenhøjde' skal indgå."
Tanken bag European Public Space er at borgerne skal deltage aktivt i vigtige debatter der har betydning på EU-niveau.
Vores løsning tager helt bogstaveligt afsæt i udtrykket 'Europa i øjenhøjde', som illustreres af to ansigter i tæt kontakt centreret omkring stjernerne i EU logoet - altså et EU i øjenhøjde med borgerne. Som baggrund har vi brugt europa-husets facade for at give hele plakaten en god dybde.

Konkurrencens Jury
Karen Hedegaard, Visuelt Forum
Finn Nygaard, plakatkunstner
Martin Åström, Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark
Henrik Gerner Hansen, Europa-Parlamentets Informationskontor

Se mere om konkurrencen på Europa-Husets hjemmeside.