Juleønsker til lejligheden

28. Nov '08 · af Hanne  —  interiør design · møbler · legetøj · inspiration · indretning

Fem inspirerende juleønsker til lejligheden: to fede lamper, en retro sparegris, en rumraket og en stol & bord til Silke. Hvilken blanding! Vi håber at alle vores ønsker bliver opfyldt...
Det første ønske er Ingo Maurer lampen Gaku fra MaMo Naouchi serien som er blevet til i et samarbejde med Dagmar Mombach. Ingo Maurer er en af mine favorit lampe designere. Lucellino-lampen hænger allerede i vore stue.
Det andet ønske er Tripode G5 lampen fra Santa & Cole. Den er virkelige nydelig med sin underspillede 50'er retro lampeskærm og dog simple design.
Det tredje ønske er et stol og bord fra Collect Furnitures A-collection til børn. Enkelheden og robustheden går hånd i hånd her, og tjek den fede detalje med skuffen under stolen - god idé!
Det fjerde ønske er den friskeste sparegris vi længe har set – eller skulle vi sige spre elefant. Spare elefanten blev designet til Dresdner Bankens 100 års jubilæum i 1972 af Luigi Colani. (bonus info fra Tobias: Colanis store passion er mærkelige neo-streamline bil- og lastbilsdesigns!) Vi har set en auktion på e-bay med et sæt med tre forskellige størrelser af sparegrisen til $119!!
Det femte ønske er en miniature model af den rød og hvid ternede rumraket fra Tintin tegneserien. Billedet nederst er fra Tintin Museet i Bruxelles. Vi fandt miniature raketten på en nyligt åbnet online-shop med Tintin merchandise. Den ville passe perfect ind på Tobias' hylde over hans skrivebord.

Foto fra klassik.dk

Spragris billedet er fra Vintage Loves Flickr-konto. Tintin Raket billedet er fra Adrian og Sarahs Flickr-konto.